Tilbage til oversigt

Yuval Noah Harari, professor og bestsellerforfatter, er en indflydelsesrig tænker, der på få år har opnået international rockstjerne-status. Verdens mægtigste ledere og politikere lytter til ham, når de prøver at forstå de forandringer, der i disse år og i rivende hast omformer verden. Det handler om de helt store spørgsmål; potentielle konsekvenser af kunstig intelligens, klimaforandringerne, udviklingen indenfor biotek, de nye nationalistiske strømninger og hvordan teknologi udfordrer verdens demokratier. Vil du have “The Big Picture” om verden i dag – er Yuval Noah Havari manden, du skal lytte til.
Men, han er mere end en brilliant tænker. Han er også en formidabel kommunikator, og noget så sjældent som et beskedent, selvreflekteret og autentisk menneske, midt i, hvad bedst kan beskrives som, en narcissistisk tid. Han er med andre ord; anti-narcissist, og har stadig kæmpe gennemslagskraft. Derfor er han et af mine store forbilleder.

Kort baggrund

Han var egentlig bare en professor i middelalder og militær historie fra Hebrew University i Jerusalem, godt nok med PH.d fra Oxford, da han udgav bogen, Sapiens – en kort historie om menneskeheden i 2014. Og bogen var “egentlig bare” en opsummering af det vigtigste, han syntes, unge mennesker i Israel skulle have som historisk forståelse af menneskeheden. Men da bogen i 2015 udkom på engelsk, sprang en Sapiens-bombe over det meste af verden. Barack Obama elskede den og tweetede det højt. Bill Gates anbefalede den på Youtube som sommerferie læsning. Mark Zuckerberg skrev på FB, at han havde den liggende på sit natbord. Jeg selv (fordi det selvfølgelig er naturligt at nævne mig selv i forlængelse af de tre) købte den ved et tilfælde i juni 2015, da jeg var på jagt efter en tyk bog til min sommerferie. Den tryllebandt mig øjeblikkeligt, og var i mange år min “bibel”, som jeg vendte tilbage til igen og igen. Fordi den fortalte mig noget om mennesker, jeg ikke havde tænkt på den måde før, og fordi den gav mig et oplevelse af, at jeg let kunne gennemskue noget, som i virkeligheden er sindsyg komplekst. Hvilket er en fed følelse. (det er selvfølgelig ikke mig, der gennemskuer noget som helst, men Yuval Noah Havari, der kommunikerer kompleksitet så simpelt, at det føles, som om jeg selv gennemskuer det… Mere om dette senere…)
Efter hans succes med Sapiens, og alle de mange foredrag og samtaler med kloge mennesker, der fulgte i kølvandet, udgav han i 2017, Homo Deus, som er hans tanker om den fremtid menneskeheden kan være på vej imod, og i 2018 udgav han, 21 råd til det 21. århundrede, der handler om det vigtigste vi skal være opmærksomme på i netop disse år. De to sidste bøger blev, som den første, forrygende bestsellers.
Han har solgt omkring 12 millioner bøger, er blevet oversat til mere end 50 sprog,  og Sapiens lå i 6 måneder nummer 1 på The Sunday Times bestsellerliste. I 2018 åbnede han World Economic Forum i Davos med indlægget, Will the Future be Human? Han gik på efter Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, og før Frankrigs præsident, Emmanuel Macron. Det er virkelig ingen overdrivelse at kalde ham rockstjerne-tænker.

Tænkeren Yuval Noah Harari

Det, som gør Yuval Noah Harari så afholdt og indflydelsesrig er, at han i et simpelt og forståeligt sprog, giver os et overblik over de vigtigste tendenser i udviklingen, der præger verden i dag.
De fleste mennesker ved godt, at verden er i fuld gang med at forandre sig, og mange er også opmærksomme på, at forandringerne både går rigtig stærkt og forårsager en gennemgribende omformning af verden, som vi kender den. Men det betyder ikke, at vi forstår, hvad der egentlig sker? Og hvilke konsekvenser udviklingen kan få for os? For vores børnebørn? For menneskeheden? For planeten? Og hvor skal vi starte dialogen omkring, hvad vi skal gøre? Og skal vi være bange eller optimistiske? Alt dette hjælper Yuval os med. Han giver os ikke svarene (for dem er der ingen der har), men han hjælper os med at forstå, hvad der sker, og indkredse de vigtigste spørgsmål. Han fortæller blandt andet om, hvordan de store fortællinger i vesten er brudt sammen, og har efterladt befolkningerne uden kompas. Han taler om de potentielle negative konsekvenser, der kan komme fra de store tech-giganter og kapitaliseringen af personlig data. Han gør os opmærksomme på de potentielle konsekvenser, der kan opstå, når avanceret udvikling indenfor biotek smelter sammen med avanceret udvikling af kunstig intelligens. Og hvilke konkrete, men også moralske, implikationer, det kan føre med sig. Han taler om, hvordan teknologi, internettet og sociale medier påvirker informationstrømmen, og hvilke konkrete problemer det skaber for verdens demokratier (hvoraf fakenews kun udgør en mindre del).
Han taler om de helt store billeder og vigtigste tendenser, der præger verden i dag og som kan få indflydelse på fremtiden. Han begrænser ikke sin tænkning til et vestlig-centreret verdensbillede – men ser verden som global, hvor vi alle, på tværs af landegrænser, påvirkes af udviklingen. På godt og på ondt.

Læs også om et andet af mine forbilleder, Alesandria Ocasio-Cortez, det yngste kvindelige medlem af den amerikanske kongres nogensinde.

Kommunikatoren Yuval Noah Havari

Det er ikke helt den klassiske; det er ikke det han siger, men måden han siger det på – fordi det, han siger, er både vigtigt, klogt, velovervejet og velargumenteret, men for søren da, hvor han dog fortæller det godt!
Han er en sand mester i simplexity; kunsten at gøre det komplekse simpelt, samtidig med at han krydrer sin fortælling med eksempler og metaforer, der gør det relevant og håndgribeligt for os, der lytter. Han er så dygtig til at gøre sine tanker enkle og forståelige, at man  helt glemmer, at man lytter til en nørdet professor (undskyld, Yuval), som er helt åben med, at han ikke ejer en mobiltelefon og kun læser tykke bøger, fordi han ikke har tillid til det, der kan skrives kort.
Han er exceptionel dygtig til at kommunikere fremtidsscenarier på en rolig og saglig måde, uden drama og trusler, og dette til trods for at mange af de scenarier han beskriver, varierer fra det “let” negative til “knude-i-maven” skræmmende.  Han formår at balancer sin kommunikation mellem det rationelle og det emotionelle på en virkelig velfungerende måde. Hvilket er en evne som ledere, politikere og meningsdannere, der ønsker at bruge deres stemme til at påvirke fremtiden, bør udvikle, hvis de vil have gennemslagskraft.
Samtidig har han en usædvanlig fremtoning for en tænker og meningsdanner i hans liga. Hans kropssprog og adfærd er præget af ydmyghed, selvbevidsthed og autenticitet. Han er langt fra den selviscenesættende kommunikator, vi efterhånden er blevet så vant til: Spradebasse-meningsdanneren der går på scenen med et overdrevent ekstrovert kropssprog, et kæmpe-ego, og ofte middelmådige tanker iklædt smarte slides, og som råber provokerende påstande ud fra scenekanten, som var de clickbait. I denne narcissiske og støjende tid, er Yuval Noah Harari’s måde at gå til sine modtagere og verden på, enormt forfriskende. Som en kold, perlende øl på en al for varm sommerdag. Og hvor man tænker godt, mens man drikker den.

Læs også om endnu et af mine forbilleder, Bengt Holst, Zoologiske Haves videnskabelige direktør og hans håndtering af shitstormen kendt som #girafgate.

Hvad kan vi lære af den israelske historieprofessor?

Jeg vil gå mere i dybden omkring hans kommunikationstil og hvad vi kan lære af ham, ved at analysere nogle af de greb han gør, og hvordan han bruger sin person. Mit håb er, at du kan tage noget med dig, du kan bruge til at udvikle din egen gennemslagskraft.
Jeg har valgt en video, hvor han sidder i samtale med en interviewer. Mit valg faldt på dette format, og ikke Yuval på en talerstol (hvor han forøvrigt også brænder igennem), fordi det virker som om han virkelig trives i samtale-formatet. Som om det er hans rette element.
Interviewet varer en times tid, men det er ikke død-og-pine nødvendigt, at du ser hele interviewet for at forstå min analyse. Se og hør gerne de første 10-15 minutter, så du danner dig et overordnet indtryk.

Interviewet tager udgangspunkt i hans bog, 21 råd til det 21. århundrede, men kommer også ind på de tidligere bøger. Nederst i artiklen har jeg linket til to andre videoer, som du kan se, hvis du bliver “hooked” på ham. Den første er talen fra World Economic Forum i Davos 2018, Will the Future be Human? Den anden er et interview med den engelske skuespiller og politiske aktivitist Russel Brand foran et ýngre publikum, The Future of Education.

Yuval Noah Harari i samtale omkring hans bog “21 Lessons for the 21. Century” med Terrence McNally – Live Talks LA . Analysen fortsætter under videoen.

Jeg har valgt at fremhæve 4 kvaliteter ved Yuval Noah Harari’s måde at bruge sine ord, kropssprog og personlighed på, som vi alle kan lære noget af.

  • Ydmyghed – det nye sorte
  • Afdæmpet & magtfri fremtoning
  • Lyttende & nærværende
  • Kompleksitetens mester

# 1: Ydmyghed – det nye sorte?

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg nyder Yuval Harari’s beskedne og selvreflekterede stil. Han rødmer hver gang nogle fremhæver hans bøger og gennemslagskraft. Han udtrykker sig altid meget beskedent om sine meritter, og tilskriver i høj grad æren for sin succes til sit team og sin mand. Han udtaler sig sjældent skråsikkert om noget som helst, men er ofte i stand til at se sagen fra flere sider. Han lytter indgående til de spørgsmål, han bliver stillet, uanset om de kommer fra intervieweren eller fra publikum. Han er ofte selvironisk (hvilket klæder alle talere) og er den tænker, jeg oftest har hørt sige: “I don’t know”. En anden lille sjov ting at bemærke er, at han ofte skænker vand til den, der interviewer ham, og bagefter til sig selv. En lille detalje måske, men det vidner om mangel på selvfedme og primadonnanykker.
Når jeg betages af hans beskedne stil, er det fordi vi lever i en anti-ydmyg tid. Vi lærer alle, at vi skal rose os selv på sociale medier (for hvem skulle ellers?) og fremhæve, gerne forstærke, vores personlig kvaliteter og kompetencer – ofte helt til det punkt, hvor det ikke længere er et retvisende billede af virkeligheden. Altsammen, selvfølgelig, fordi vi gerne vil være synlige i en tid, hvor det er svært at få opmærksomhed. Selvfedme er blevet “the new normal”, og hold op, hvor det støjer. Her er Yuval Harari et forfriskende bud på, at man kan komme langt med at gøre sig umage og være ydmyg. Og at det, gjort på den rigtige måde, faktisk kan give gennemslagkraft.
Samtidig er jeg imponeret af, at magtens sødme ikke er steget ham til hovedet. Han rådgiver dagligt præsidenter, techgiganter, internationale organisationer og store medievirksomheder i hvordan de skal forholde sig til fremtiden, og hans ord og tanker tæller. For mange mennesker ville det være svært at holde jordforbindelse og selvrefleksion, med så stor indflydelse på indflydelsesrige mennesker. Men ikke for Yuval, han er den samme rødmende fyr.

#2 Afdæmpet, magtfri fremtoning

Når Yuval sidder i stolen foran intervieweren ser han lille ud. Han gør intet for at virke større, for at pumpe sig op. Og sådan sidder han oftest. Mange andre, særlig mænd, ville have løftet brystkassen lidt op, holdt armene lidt ud fra kroppen, lagt det ene ben bredt over det andet eller forstørret sin gestik med hænderne. Eller puste deres stemme op, gøre den dybere, og understrege enkelte ord med selvhøjtidligt tonefald. Altsammen for at skrue op for deres dominans. Tage mere territorium. Det handler om magtmarkører. Men ikke Yuval. Han sidder stille, med hænderne i skødet, uden at fylde i stolen, og lader sig gerne lede af interviewerens og publikums spørgsmål. Han virker veltilpas, rolig, robust. Det er som om han ikke oplever den mindste trang til dominere scenen med magt. Som om han er tilfreds med at dominere den med sine tanker, i samtale med andre. Det er sjældent, jeg oplever et menneske, som er så indflydelsesrig som ham, og som også gerne vil være indflydelsesrig, bruge så få magtmarkører i sit kropssprog og adfærd. (Hvis du prøver at scrolle ned til slutningen af artiklen, kan du se Yuval Noah Harari sidde over for Russel Brand, som er en meget mere dominerende, nærmest flamboyant, person. Bemærk forskellen på måden de sidder over for hinanden)
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg foretrækker ledere, politkere, eksperter, meningsdanner og andre personer med har indflydelse (magt) til at påvirke de beslutninger, der træffes i vores samfund – som kan beherske deres trang til dominans, og som kan bevare jordforbindelse og robusthed. Det kan man se, om de kan, i deres kropssprog, i deres adfærd og i deres kommunikation.

#Lyttende og nærværende

Yuval Harari er et lyttende menneske – også når han selv er taleren og hovednavnet. Når han bliver stillet et spørgsmål, af enten intervieweren eller af publikum, giver han det fuld opmærsomhed. Han lytter spørgsmålet helt til ende (afbryder sjældent), og laver “Uh-uhmm”lyde, der fortæller, at han lytter og at han er nærværende. Han tager sig tid til at forstå, og forholder sig til spørgsmålet, når han besvarer det. Det er god stil. Det viser overskud og respekt for de mennesker han kommunikerer med/til. En fejl mange talere laver, når de er på, er, at de bliver så fokuserede på at præstere og vise hvad de kan, at de reeelt ikke er i kontakt og i synk med deres publikum. Der er en mental væg mellem dem og deres tilhører. Lytning og nærvær river den mur ned. (Mr. Gorbatjov)

# Kompleksitetens mester

Yuval Hararis altoverskyggende talent er dog hans evne til at kunne kommunikere komplekst stof simpelt, også kaldet simplexity. I en verden med meget information, og ofte uoverskuelig meget information, er det afgørende, at nogle kan finde ud af kommunikere, så det er til at forstå. Yuval bruger nogle greb, når han kommunikere kompleksitet, som vi alle kan lære noget af.
For at det første fjerner han detaljer, han springer simpelthen mellemregninger over, og fortæller i stedet den grundlæggende fortælling (dette kan mange eksperter lære meget af). Yuval Harari kan tillade sig dette, fordi han generelt virker som om han gør sig umage, har forstand på det han taler om og er selvreflekteret. Hvilket altsammen giver ham troværdighed. Vi stoler på, at han ikke snyder os, når han forsimpler information. Troværdighed er altså afgørende, hvis vi ønsker at beherske simplexity, fordi det er først når andre stoler på os, at de vil stole (og tro) på det forsimplede.
Det næste er at han fortæller kompleksiteten som en grundlæggende fortælling, hvor han ofte bruger en metafor til at beskrive sin pointe. Her et eksempel fra fra 36 minutter inde i interviewet, hvor han forklarer, hvad der blandt andet er med til at skabe bølgen af nationalisme i verden i dag:
“What the political has stopped doing, is providing a vision for the future, because the political system hardly understand what the question is anymore. It hardly understands the implications of the new technologies, so it is not a big surprise, that they can’t provide any meaningful vision for where humankind or the country will be in 2050. And into this vacuum enters the nostalgic fantasies about the past. It’s a bit like you go around in a city, you’re looking for this place, and you drive, and at a certain point you realize, that you’ve lost your way – and the first instinct for many people is to go back to the last place, you knew where you were. And this is what is happening to humankind right now on the collective level. We have this very strong and very correct sense, that we no longer know where we are and where we are heading, and then a lot of people have this strong feeling; Okay, let’s just go back to the last place, where we knew where we were. But it won’t work. When you drive around a city, it is a good idea, but in history you can’t go back.”
Han bruger metaforen; at være faret vild, til at forklare en stor global tendens til at trække sig tilbage til sin eget land og tidligere tid.
Det tredje greb han bruger, er, at han giver eksempler, vi let kan genkende. “Terrorisme is mostly a psychological problem. More people die from nut allergy then from terrorisme. We should fight the nuts before we fight the terrorists.” Når han taler nødder og allergi, taler han om noget vi kender, og noget som langt de fleste genkender og kan forstå. En anden kommunikator, som også var mester i simplexity, var Steve Jobs. En af hans kendeste præsentationer var da IPod’en skulle lanceres. Hvis Steve Jobs havde kommunikeret, som de fleste It-eksperter gør, ville han sikkert have præsenteret den noget á la: en XXX-processer med XXX-ram og et XXX-styresystem… Med andre ord; fuldstændig uforståeligt for de langt fleste mennesker. Så det gjorde han ikke. Han kaldte den derimod for: 1000 sange i din lomme. For hvem kender ikke til at have en lomme? Og hvem kan ikke umiddelbart forstå, at man ikke kan have 100 CD’er i sin lomme?
Det ser let ud, når Yuval kommunikere kompleks viden simpelt. Det virker… simpelt. Men simplexity er sværere end det umiddelbart ser ud. Det kræver  forberedelse. Men det er anstrengelserne værd, fordi vi får bedre fat i dine tilhørere, de kan bedre forstå dig og de får ovenikøbet en positiv oplevelse (føler sig kloge, fordi de kan følge med). Det giver bare rigtig meget gennemslagskraft.

Vil du gerne selv blive bedre til at brænde igennem?

Kursus:”Bliv den man lytter til”, intensivt kursus med lavt deltagerantal, hvor vi arbejder med din personlig gennemslagskraft.
Læs mere her.

Kursus “Specialist – fang dit publikum”, lær hvordan I kommunikerer kompliceret viden, så jeres modtagere kan forstå.
Læs mere her.

Yuval Noah Harari åbner World Economic Forum i Davos, 2018 med indlægget: “Will the Future be Human?”

Yuval Noah Harari i samtale med skuespiller og aktivitist, Russell Brand, “The Future of Education” – for et yngre publikum.