Tilbage til oversigt

Bengt Holst – manden, som blev verdenskendt for sin forbilledlige håndtering af shitstormen, kendt som #Girafgate, der ramte zoologisk Have i 2014. For mig blev han en stor inspiration, som lærte mig, at det saftsuseme er vigtigt, at vi tør at stå på mål for det, vi virkelig mener er sandt, og hvordan vi modigt møder usaglig, emotionel kritik med robusthed, integritet og gennemslagskraft. Her er mit take på, hvad vi konkret kan lære af ham.

Kort baggrund

Det hele handlede om giraffen, Marius. En ung giraf, som Københavns Zoologiske Have valgte at aflive grundet risiko for indavl. Efter aflivningen blev den obduceret foran publikum og til sidst brugt som foder til løverne. Shitstormen, som trendede under hashtagget #girafgate, udløste en stærk protest. Først i Danmark, og sidenhen, efter en Hollywood-stjerne havde hørte om det og tweetet sin harme, bredte protesten sig verden over. Det blev med andre ord en shitstorm i international kategori. Midt i stormens øje stod biolog og videnskabelig direktør for zoologisk have, Bengt Holst.
I flere dage diskuterede man verden over ”mordet” på den uskyldige Marius. Bølgerne gik højt, både på de etablerede og de sociale medier. Ord som ”kill” ”cruelty” ”dismembering” ”lions fiesting” ”torn to pieces” ”Children freeking out” blev flittigt brugt. Igen og igen skulle Zoologisk Haves videnskabelige direktør i medierne og forklare bevæggrundene bag Zoologisk Haves valg.

Hvad kan vi lære af Bengt Holst?

Han gjorde det, som mange tøver med at gøre, når en shitstorm rammer. I stedet for at gemme sig eller tale kritikerne efter munden og undskylde, trådte han modigt frem, holdt sig stærk og rolig, og argumenterede sagligt og vedholdende for sin sag. Et klasseeksempel på robust håndtering af en presset situation. I dag er der bred enighed om, at han klarede det usædvanligt godt, og for mig personligt er han blevet et forbillede på, hvordan man håndterer kraftig kritik, endda usaglig og emotionel manipulerende kritik, med mod, ro og integritet. Jeg tænker ofte på ham, når jeg selv træder ind på scenen som foredragsholder med et budskab, som jeg ved, at mine tilhørere kan have stærke fordomme omkring. Og jeg har indtil nu (7-9-13) haft god succes med at bruge hans greb.

Her vil jeg fremhæve 4 greb/teknikker, som vi alle kan lære og lade os inspirer af fra Bengt Holsts håndtering af shitstormen.

Læs også artiklen om Alexandria Ocasio-Cortez, det yngste kvindelige medlem af den amerikanske kongres nogensinde – og hvad vi kan lære fra hendes evne til at brænde igennem på magtens arena.

Bag om #Girafgate

For at lave en analyse du kan følge med i, tager jeg udgangspunkt i et interview, som Bengt Holst gav til den engelske statsdrevne tv-station ”Channel 4”, mens shitstormen stod på sit højeste. Du kan se videoen nedenfor.

Vil du gerne lidt mere i dybden med hvordan shitstormens forløb, og hvad Bengt Holst egentlig tænkte og følte mens det stod på, kan du lytte til podcasten ”Franks femkamp” på Radio 24-7, hvor Frank Hvam interviewer Bengt Holst om forløbet.

De 4 greb er:

  • Bevar roen og hold hovedet koldt
  • Hold fast i eget narrativ
  • Don’t take the bate
  • Sig fra! (på den fede måde)

Zoologisk Haves videnskabelige direktør, Bengt Holst, interviews på den engelsk Channel 4.

# 1: Bevar roen og hold hovedet koldt
Det først og vigtigste, vi kan lære fra dette interview med Bengt Holst, er hvor vigtigt det er, at kunne bevare ro og mental stabilitet i mødet med kritik. Med ro mener jeg fysisk ro, som at kunne sidde roligt,  bevæge sig roligt, tale roligt, holde pauser og trække vejret etc. – og mental stabilitet er evnen til at holde hovedet koldt, ikke koge over af stress, forurettelse eller stærke følelser, men derimod holde fast i sig selv, sine grænser og det, man oplever som sandt.

Det ser let ud når Bengt Holst gør det, og ifølge ham selv i podcasten fra Radio 24/7, falder det ham ikke specielt svært. Årsagen til at han kunne bevare roen, som han selv forklarer det, var, at han var overbevist om, at Zoologisk Have havde gjort det rigtige, da de aflivede giraffen, og at han gennem shitstormen følte sig støttet af sine medarbejdere. I et interview til Euroman i 2018, siger han: ”Men fordi jeg stod fast og forklarede mine holdninger, accepterede langt de fleste det. Alt for mange bøjer hovedet første gang, de møder modstand for ikke at blive underkastet hån. Jeg tror, at det er enormt væsentligt, at vi kommer væk fra, at man er bange for, hvad andre tror og mener.”

Men selvom Bengt Holst får det til at se let ud, er det på inden måde let at bevare ro og mental robusthed, når man kommer pres, som han gjorde. Hvor ikke blot ens arbejde, men også ens moral og humanitet der er under angreb. Det kræver en enorm mental indsats. Hvis du ser nærmere efter i videoen, kan du også se i hans kropssprog, at han flere gang skal  arbejde for at holde fast i sig selv og bevare roen.

#2: Hold fast eget narrativ
Shitstorme er ofte en kamp om at vinde narrativet. Eller hvem der vinder udlægningen af historien, om man vil. Det er i bund og grund mere historiefortælling end saglig argumentation.

I tv-interviewet holder Bengt Holst fast i sit narrativ, som i min tolkning lyder nogenlunde sådan her: ”Vi har aflivet giraffen Marius, fordi det er vores opgave som ansvarlige biologer at beskytte vores dyreflokke overfor forringelse af deres gener (indavl). Vi har ladet børnene se obduktionen,  fordi vi vil lære dem om naturen generelt og specifikt om giraffer. Børnene syntes det var spænende og stillede spørgsmål. Det er helt naturligt at bruge kødet fra en giraf som foder til andre dyr”

Han bliver mødt aften interviewer, der forsøgte at vinde debatten med sit narrativ, som lyder nogenlunde (igen i min tolkning) sådan her: ”I har på ondest vis dræbt den uskyldige giraf Marius, og har dermed svigtet jeres ansvar som Zoologisk Have, hvilket er at beskytte det enkelte dyr. I har skræmt børnene fra vid og sans ved at lade dem se jer åbne Marius’ krop op, og bagefter set den blive revet i stykker af løverne, som festede i dens kød. I Københavns Zoo kan I ikke lide dyr, og I gør dem forsætligt og unødvendigt ondt.”

I interviewet ser vi disse to narrativer udkæmpe en kommunikativ kamp. Mange konkluderede bagefter (og ikke kun danskere), at Bengt Holsts narrativ vandt. Hvilket var en imponerende bedrift, idet hans narrativ var det kedelige og videnskabelige, det usexede, mens interviewerens havde det følelsesmæssig og forførende narrativ. Og det er desværre ofte sådan, særlig i shitstorme, at følelser trumfer rationalitet. Men det skete ikke denne gang – og hvordan  kan det være? Hvad kan vi lære af Bengt Holst, og hans måde at kommunikere sit narrativ på? Jo, for det først hjælper det meget, at han forbliver rolig, som tidligere beskrevet i denne artikel. Det styrker hans troværdighed og gennemslagskraft, og det smitter af på hvor solidt vi opfatter hans narrativ. Derudover bruger han kommunikationsteknik, der er ganske simpel. Når intervieweren stiller ham et spørgsmål, der har udgangspunkt i interviewerens emotionelle narrativ, afviser Bengt Holst det aktivt, og italesætter i stedet sit mere rationelle narrativ. Han går bevidst uden om at gå i clinch med interviewerens narrativ. Han afviser det blot og gentager sit eget. Vedholdendt, tålmodigt og velargumenteret. Et eksempel:
Interviewer: ” I don’t think that any of the children, that really looked quiet horrified by  this process, by seeing this animal torn to pieces, were thinking about the number of vertebrae’s in it”
Bengt Holst: “ They actually were, you should have been there. They were really interested, they asked a lot of questions, and the vet answered a lot of questions both from the adults and the kids. This is not te last time we will do an open autopsy.”

Bengt Holst får igen det til at se let ud, at holde fast i sit eget narrativ. Men det er ikke så let, som det ser ud. Det kræver, at man kender sit eget narrativ rigtig godt, at man tror fuldt og fast på det, og at man formår at holde fast i det, også når man kommer under pres fra et andet, mere aggressivt og emotionelt drevet narrativ.

#3: Dont take the bate!
Et godt engelsk udtryk, når det kommer til konflikthåndtering er ”tag ikke maddingen” (på dansk siger vi  “gå ikke på limpinden”), fordi tager du maddingen, taber du styring af din egen kommunikation. I dette interview  lykkedes det i den grad Bengt Holst ikke at hoppe på limpinden. Ord som for eksempel ”kill”, som intervieweren gentager igen og igen, er den oplagte madding. Lige til at bide på. Hvem ville ikke blive provokeret og gå i rette med intervieweren om, at brugen af ordet er urimeligt? Men det gør Bengt Holst ikke. Man kan se i videoen, at han reagere på ordet, men bevarer roen, tænker sig om og vælger at gå udenom den emotionelle fælde.

#4: Sig fra! (på den fede måde)
Der hvor Bengt Holst tager stikket hjem for mig, er det øjeblik i interviewet, hvor han siger fra. Det styrker hans integritet, at han også har grænser for, hvad han vil finde sig ind. Men han formår stadig at gøre det på en på en rolig og overbevisende måde:
Interviewer: ”Can we expect to more killings and public dismembering of other animals in your zoo?”
Bengt Holst: (Et lille suk) ”Now you are choosing special words in order to put a special emphasis on the negative.”
Interviewer: “These are your words”
Bengt Holst: ” No, I have never talked about dismembering. But it doesn’t matter. Yes, we will continue this way of managing our population, because that is the only right way to do it, if we want to have a healthy population 50 years from now or 100 years from now. So we will continue that, off course.”

På den måde får han både sagt fra og gentaget sin eget narrativ. Godt gået!

Vil du gerne blive bedre til at brænde igennem?

Læs mere om mit åbne kursus “Bliv den man lytter til”, hvor vi arbejder med præsentation og personlig gennemslagskraft. Læs mere her.

Eller hvad med kurset “Slip narrativet løs”, hvor I lærer, at bruge narrativer til at styrke jeres kommunikation? Læs mere her.