fbpx
Tilbage til oversigt

Bengt Holst – manden der blev verdenskendt for sin forbilledlige håndtering af shitstormen “Girafgate”, der ramte zoologisk Have i 2014. For mig er han en stor inspiration, der har lært mig at det saftsuseme er vigtigt, at vi tør at stå på mål for det, vi oprigtigt mener er sandt, og at hvordan vi møder usaglig emotionel kritik med mod, ro og integritet. Her er mit take på, hvad vi kan lære af ham.

Stormen om en giraf

Det hele handlede om Marius. En ung giraf, som Københavns Zoologiske Have havde valgt at aflive på grund af risiko for indavl. Efter aflivningen blev den obduceret foran publikum, og til sidst brugt som foder til løverne. Shitstormen, som trendede under hashtagget #girafgate, udløste en stærk protest. Først i Danmark, og sidenhen (efter en Hollywood-stjerne havde hørte om det og tweetet sin harme) bredte den negative respons sig verden over. Det blev med andre ord en shitstorm i international kategori. Midt i stormens øje stod biolog og videnskabelig direktør for zoologisk have, Bengt Holst. Og han havde fået sin sag for.
I flere dage blev ”mordet” på den uskyldige Marius diskuteret og bølgerne gik mildest talt højt på de sociale, såvel de etablerede medier. Ord som ”kill” ”cruelty” ”dismembering” ”lions fiesting” ”torn to pieces” ”Children freeking out” blev flittigt brugt. Igen og igen skulle Bengt Holst i medierne og forklare bevæggrundene bag Zoologisk Haves valg.

Hvad kan vi lære af Bengt Holst?

Han gjorde det, hvad mange desværre tøver med at gøre, når en shitstorm rammer. I stedet for at gemme sig eller tale kritikerne efter munden og undskylde, trådte han modigt frem, holdt sig stærk og rolig, og argumenterede sagligt og vedholdende for sin sag. Et klasseeksempel på robust håndtering af en presset situation. I dag er der bred enighed om, at han klarede det usædvanligt godt, og for mig personligt er han blevet et forbillede på, hvordan man håndterer kraftig kritik, endda usaglig og emotionel manipulerende kritik, med mod, ro og integritet. Jeg tænker ofte på ham, når jeg selv træder ind på scenen som foredragsholder med et budskab, som jeg ved, at mine tilhørere kan have stærke fordomme omkring. Og jeg har indtil nu (7-9-13) haft god succes med at bruge hans greb.

Her vil jeg fremhæve 4 greb/teknikker, som vi alle kan lære af Bengt Holst og hans håndtering af shitstormen.

Læs også artiklen om Alexandria Ocasio-Cortez, det yngste kvindelige medlem af den amerikanske kongres nogensinde – og hvad vi kan lære fra hendes evne til at brænde igennem på magtens arena.

Bag om #Girafgate

For at lave en analyse der giver mening, tager jeg udgangspunkt i et interview som Bengt Holst gav til den engelske statsdrevne tv-station ”Channel 4”, mens shitstormen stod på sit højeste. Du kan se videoen nedenfor.

Vil du gerne lidt mere i dybden med hvordan shitstormens forløb, og hvad Bengt Holst egentlig tænkte og følte mens det stod på, kan du lytte til podcasten ”Franks femkamp” på Radio 24-7, hvor Frank Hvam interviewer Bengt Holst om forløbet.

De 4 greb er:

  • Bevar roen og hold hovedet koldt
  • Hold fast i eget narrativ
  • Don’t take the bate
  • Sig fra! (på den fede måde)

Zoologisk Haves videnskabelige direktør, Bengt Holst, interviews på den engelsk Channel 4.

# 1: Bevar roen og hold hovedet koldt
Det første, og måske vigtigste, vi kan lære fra dette interview med Bengt Holst, er hvor vigtigt det er  at man kan bevare ro, fysisk og mentalt, i mødet med kritik. Med fysisk ro mener jeg, at kunne sidde roligt, tale roligt, holde pauser, trække vejret, tage sig tid til at tænke sig, bruge rolig gestik, etc. Mental ro er evnen til at holde hovedet koldt, det vil sige ikke koge over af stress, forurettelse eller stærke følelser, men derimod holde fast i sin egen fortælling, sine grænser og det, man oplever som sandt.

Det ser let ud når Bengt Holst gør det, og ifølge ham selv i podcasten fra Radio 24/7, falder det ham ikke specielt svært. Årsagen til at han kunne bevare roen, som han selv forklarer det, var at han var overbevist om, at Zoologisk Have havde gjort det rigtige, da de aflivede giraffen, og at han gennem shitstormen følte sig støttet af sine medarbejdere. I et interview til Euroman i 2018, siger han: ”Men fordi jeg stod fast og forklarede mine holdninger, accepterede langt de fleste det. Alt for mange bøjer hovedet første gang, de møder modstand for ikke at blive underkastet hån. Jeg tror, at det er enormt væsentligt, at vi kommer væk fra, at man er bange for, hvad andre tror og mener.”

Men selvom Bengt Holst får det til at se let ud, er det på ikke let at bevare ro og mental robusthed, når man kommer pres, som han gjorde. Når ikke blot ens faglighed, men også moral og humanitet er under angreb. Det kræver en enorm mental indsats. Hvis du ser nærmere efter i videoen, kan du også se i hans kropssprog, at han flere gang skal  arbejde for at holde fast i sig selv og bevare roen.

#2: Hold fast eget narrativ
Shitstorme er ofte en kamp om at vinde narrativet. Eller sagt på mere tilgængelig dansk; hvem der vinder udlægningen af historien. Det er i bund og grund mere historiefortælling end saglig argumentation.

I tv-interviewet holder Bengt Holst fast i sit narrativ, som i min tolkning lyder nogenlunde sådan her: ”Vi har aflivet giraffen Marius, fordi det er vores opgave som ansvarlige biologer at beskytte vores dyreflokke overfor forringelse af deres gener (indavl). Vi har ladet børnene se obduktionen,  fordi vi vil lære dem om naturen generelt og specifikt om giraffer. Børnene syntes det var spænende og stillede spørgsmål. Det er helt naturligt at bruge kødet fra en giraf som foder til andre dyr”

Han bliver mødt aften interviewer, der forsøgte at vinde debatten med et radikalt anderledes narrativ, som lyder nogenlunde sådan her (igen i min tolkning): ”I har på ondest vis dræbt den uskyldige giraf Marius, og har dermed svigtet jeres ansvar som Zoologisk Have, hvilket er at beskytte det enkelte dyr. I har skræmt børnene fra vid og sans ved at lade dem se jer åbne Marius’ krop op, og bagefter set den blive revet i stykker af løverne, som festede i dens kød. I Københavns Zoo kan I ikke lide dyr, og I gør dem forsætligt og unødvendigt ondt.”

I interviewet ser vi de to narrativer udkæmpe en kommunikativ kamp. Mange konkluderede bagefter (og ikke kun danskere), at Bengt Holsts narrativ vandt. Hvilket er en imponerende bedrift, idet hans narrativ er det kedelige og videnskabelige, med andre ord; usexede, mens interviewerens har det mere spænende, emotionelle og forførende narrativ. Og det er desværre ofte sådan, særlig i shitstorme, at følelser trumfer rationalitet. Men det skete ikke denne gang – og hvordan  kan det være? Hvad kan vi lære af Bengt Holst og hans måde at kommunikere sit narrativ på? Jo, for det først hjælper det meget, at han forbliver rolig, som tidligere beskrevet i denne artikel. Det styrker hans troværdighed og gennemslagskraft, og det smitter af på hvor solidt vi opfatter hans narrativ. Derudover bruger han en kommunikationsteknik, der er ganske simpel. Når intervieweren stiller ham et spørgsmål, der har udgangspunkt i interviewerens emotionelle narrativ, afviser Bengt Holst det aktivt, og italesætter i stedet sit mere rationelle narrativ. Han går bevidst uden om at gå i clinch med interviewerens narrativ. Han afviser det blot og gentager sit eget. Vedholdendt, tålmodigt og velargumenteret. Et eksempel:
Interviewer: ” I don’t think that any of the children, that really looked quiet horrified by  this process, by seeing this animal torn to pieces, were thinking about the number of vertebrae’s in it”
Bengt Holst: “ They actually were, you should have been there. They were really interested, they asked a lot of questions, and the vet answered a lot of questions both from the adults and the kids. This is not te last time we will do an open autopsy.”

Bengt Holst får igen det til at se let ud. Men det er ikke så let at holde fast i sit eget narrativ. Det kræver, at man kender det rigtig godt, at man tror fuldt og fast på at det er sandt og berettiget – og at man formår at holde fast i det, når det kommer under pres fra et andet mere aggressivt og emotionelt drevet narrativ.

#3: Dont take the bate!
Et engelsk udtryk, når det kommer til konflikthåndtering er ”tag ikke maddingen” (på dansk siger vi  “hop ikke på limpinden”), fordi hvis du tager maddingen, taber du styring af din egen kommunikation (!) I dette interview  lykkedes det (i den grad) Bengt Holst ikke at hoppe på limpinden. Ord som for eksempel ”kill”, hvilket intervieweren gentager igen og igen, er den oplagte madding at hoppe på. Hvem ville ikke blive provokeret og gå i rette med intervieweren om, at ordets rimelighed? Men det gør Bengt Holst ikke. Man kan se i videoen, at han reagerer på ordet, men bevarer roen, tænker sig om og vælger at gå udenom den emotionelle fælde.

#4: Sig fra! (på den fede måde)
Der hvor Bengt Holst tager stikket hjem for mig, er det øjeblik i interviewet hvor han siger fra. Det styrker hans gennemslagskraft og vores oplevelse af hans integritet (og dermed hans budskabs integritet), at han har grænser for, hvad han vil finde sig ind. Men han formår stadig at gøre det på en rolig og overbevisende måde:
Interviewer: ”Can we expect to more killings and public dismembering of other animals in your zoo?”
Bengt Holst: (Et lille suk) ”Now you are choosing special words in order to put a special emphasis on the negative.”
Interviewer: “These are your words”
Bengt Holst: ” No, I have never talked about dismembering. But it doesn’t matter. Yes, we will continue this way of managing our population, because that is the only right way to do it, if we want to have a healthy population 50 years from now or 100 years from now. So we will continue that, off course.”

På den måde får han både sagt fra og gentaget sin eget narrativ. Godt gået!

Vil du gerne blive bedre til at brænde igennem?

Læs mere om mit åbne kursus “Bliv den man lytter til”, hvor vi arbejder med præsentation og personlig gennemslagskraft. Læs mere her.

Eller kurset “Slip narrativet løs”, hvor I lærer at bruge narrativer til at styrke jeres kommunikation?
Læs mere her.