Hvordan kan du som leder anvende fortællingens kunst i din kommunikation? Skal man som leder kunne omsætte strategi til storytelling? Gøre virksomhedens vision, mission og værdier til fortælling? Fortælle historier fra eget liv? Kunne fortælle produktets eller kundens historie?
Svaret er: Ja til det hele.
I virksomhedernes kamp om markedet, kunderne, medarbejderne og synlighed er fortællingen blevet et konkurrenceparameter. Den bedste fortælling og den bedste fortæller vinder.
Tag for eksempel Novo Nordisk, en virksomhed med over 55.000 ansatte fordelt over hele verden, som er lykkedes med at blive en af verdens førende virksomheder, til trods for stor fysisk afstand mellem ansatte, mange forskellige nationaliteter, høj konkurrence og vanvittig komplekse arbejdsgange, som er den grundlæggende præmis i udvikling af life-science produkter.
Selvom de er store og deres arbejde komplekst, er de stadig forbundet af én simpel historie, nemlig: ”Vi er en stolt life science-virksomhed på en mission for at sikre, at mennesker, der lever med en kronisk sygdom, kan leve et rigt liv. Millioner er afhængige af os. Vi er inspireret af livet i alle dets former, op- og nedture, muligheder og udfordringer”
Dette er en god historie. De medarbejdere jeg har arbejdet med på Novo Nordisk, kan alle genfortælle dette. De gør det hver især med deres egne ord og på hver deres måde, men essensen, narrativet, er det samme.
Fordi historien gennemsyrer Novo Nordisk på alle niveauer, kan man ikke tilbringe mange timer på et af deres sites uden at mærke den.
Som virksomhed kan man tappe ind i fortællingens store potentiale på mange måder.
Er dette noget I kunne tænke jer at lære og blive bedre til i jeres virksomhed?
Læs mere om kurset ”Storytelling for ledere” – eller kontakt mig at høre mere.
© 2024 Birgitte Dam Jensen – Designet af Aveo web&marketing