Styrk din modstandskraft.

Bevar dig selv under pres

Kan du – når du står midt i en udfordring – fastholde din ro, din evne til at tænke klart, din optimisme, din empati for andre, dine værdier?

Og samtidig træffe bevidste valg og føre dem ud i livet?

Med andre ord: Kan du holde fast i dine gode menneskelige egenskaber, når presset bliver stort?

Det kan være virkelig svært.

For når vi bliver pressede, har vores mentale overblik og beslutningskraft en tendens til at smuldre. Vi bliver mere følelsesstyrede, impulsive og kortsigtede i vores handlinger.

Det er ikke fordi, vi fejler – det er fuldstændig menneskeligt. Sådan er vores hjerne konstrueret.

Men…

Det er en virkelig dårlig tilstand at løse komplekse problemer i. Og de fleste udfordringer i et moderne liv kræver netop mentale evner – impulskontrol, overblik, dømmekraft, evnen til at vælge og prioritere.

Og her støder vi på en grundlæggende problematik i det 21. århundrede:

Vi lever i et samfund, der er komplekst, uforudsigeligt og accelererende.

Det kræver stærke mentale kapaciteter for at fungere i – men det presser os samtidig så meget, at netop de evner, vi har brug for, bliver svækket.

Set udefra er det jo vanvittigt.

Og selvom det kunne være rart, hvis nogen kunne løse hele den bagvedliggende samfundsudfordring, så vil jeg her hellere dele en metode med dig:

Hvordan du bevarer dig selv og dine gode menneskelige egenskaber – midt i et pres.

Emotionel stabilitet & mental fleksibilitet

Når presset rammer, har vi brug for noget, der virker – noget enkelt og effektivt.

Min personlige favorit-metode er at arbejde med to mentale kræfter:

Emotionel stabilitet & Mental fleksibilitet

Ved første øjekast kan de lyde som hinandens modsætninger, men svaret ligger ofte i paradokser – i spændingsfelter mellem kræfter, der ikke udelukker hinanden, men supplerer hinanden.

Forestil dig et hus, bygget til at modstå vind og vejr. Det står stærkt, fordi det består af både stabile mursten og fleksibel mørtel.

Det samme gælder mennesker – både fysisk (skelet og led) og mentalt.

Andre eksempler på modstandskraftens paradokser: Styrke & sårbarhed. Individ & fællesskab. Handling & væren. Tanke & følelse.

Her skal det handle om emotionel stabilitet og mental fleksibilitet, som samspil skal hjælpe dig selv til at stå stærkere under pres.

Emotionel stabilitet

Når vi bliver pressede, reagerer vores nervesystem med at skrue op for følelser og årvågenhed – det kaldes arousal.

Pulsen stiger, bevidstheden skærpes, vi bliver mere følelsesstyrede. Du kender det.

Det er en god tilstand, hvis du skal løbe fra en sabeltiger. Men det er en elendig tilstand, hvis du i en moderne verden skal kunne træffe bevidste, overvejede og intelligente valg.

Så hvad gør vi?

Det første bevidste valg i en presset situation bør ikke være at handle, men at stabilisere dig selv: dit nervesystem, din krop, dine følelser.

Her er tre konkrete redskaber:

1. Forlæng tiden mellem impuls og handling

Lær dig selv at pause, før du reagerer. Det allervigtigste værktøj?

Træk vejret.

En gang er godt. Flere gange er bedre.

Gå væk fra skærmen. Skænk en kop kaffe. Træd ud af mødet. Sov på det.

Gør det, der skal til, for at du bliver rolig igen. Så kan du begynde at tænke klart.

2. Sæt ord på dine følelser

Når du sætter ord på dine følelser, mister de ofte noget af deres kraft.

Det hjælper dig også med at tage ansvar: Det er dine følelser – og dermed dit ansvar at regulere dem.

Du kan gøre det i hovedet, på papir, i noter på din mobil – eller med en fortrolig samtalepartner.

Spørg dig selv: Hvad føler jeg? Hvorfor? Hvad har aktiveret det?

3. Reframing – find en ny vinkel

Stærke følelser skaber ofte stærke fortællinger: “Det er uretfærdigt.” “Det er håbløst.” “Det går galt.”

Men… er det en korrekt præmis?

Stop op og undersøg den underliggende præmis i dine følelser.

Er det virkelig så slemt, som det føles? Er det virkelig farligt? Vil konsekvenserne  virkelig kunne være dystre og definitive? Eller er det så stor en uretfærdighed?

Er kunne der være en anden forklaring?

Vil du kunne grine af det om en uge?

Er der noget, du kan lære?

Eller vil du kunne bruge det som en mulighed for at træne dit mod, din udholdenhed eller din evne til at holde hovedet koldt under pres?

Når du ændrer præmissen  for følelsen, ændrer du følelsen eller følelsens styrke. Og det gør dig bedre i stand til at tænke.

Mental fleksibilitet

Når du har skabt ro nok til at tænke klarere, er næste skridt: accept.

Accept lyder enkelt – men det er et stort skridt.

Det betyder ikke, at du giver op. Det betyder, at du anerkender, at du er presset – og at du står i en situation, du må forholde dig til.

Uden accept spænder du ben for dig selv med modstand, vrede eller fornægtelse.

Men med accept kan du begynde at handle bevidst og klogt.

Mental fleksibilitet handler om at kunne tænke nyt. At kunne justere din tilgang, give slip på det, du plejer at gøre – og finde nye veje, selv når det er svært.

Måske skal du give slip på en gammel overbevisning.

Måske skal du gøre noget, du aldrig har gjort før.

Måske skal du opdage, at der findes flere svar end det ene, du plejer at gribe til.

Fleksibilitet kræver bevidsthed, mod og kreativitet.

Men det er netop dét, der gør dig i stand til at møde verden – som den er.

Når presset stiger, gælder det om ikke at miste det vigtigste:

Dig selv.

Med emotionel stabilitet og mental fleksibilitet kan du bevare det bedste i dig – også når det virkelig gælder