Referencer

Udtalelser & kunder

UDTALELSER

“NNIT har samarbejdet med Birgitte Dam Jensen siden 2012. Hun har afholdt mere en 60 kurser for os indenfor præsentationsteknik og kommunikation. Hendes kurser og træning har været præget af et højt fagligt niveau med en god balance mellem teori og praktisk træning, samt en fin sans for at give personlig og udviklende feedback.  Vi har været super-glade og meget tilfredse med Birgittes indsats. Hun har skabt konkrete resultater og med en stærk positiv, engageret og professionel tilgang.”

- Margrethe Rud Rasmussen, Senior Org. Development Consultant
People, Communication, Corporate IT & Quality. NNIT A/S

”Et meget udbytterigt kursus, der til fulde levede op til mine forventninger. Birgitte satte nogle fantastiske rammer op, som på en samme gang, gjorde det trygt og udfordrende at deltage. Samspillet med Birgitte og de øvrige kursister resulterede i konstruktiv og brugbar feedback, som jeg kan tage direkte med i min hverdag”

- Morten Kranker. Oberstløjtnant, Flyvevåbnet. (Kursus i præsentationsteknik)

”I en tid hvor vi har brug for en stærk sammenhængskraft, er det tydligt at kommunikation og kunsten at kunne fortælle historier bliver endnu vigtigere, især i en transport og logistik organisation som vores, der er påvirket af makro og geopolitiske tendenser i samfundet. Vi har derfor haft stor fornøjelse af Birgitte’s kundskaber til at styrke vores formål og strategi kommunikation, der giver vores ledere konkrete værktøjer til at styrke følelsen af sammenhængskraft i DFDS.”

- Nicole Seroff. Kommunikationschef, DFDS. (Ledelseskommunikation i en krisetid)

“Birgitte er en helt fantastisk nærværende underviser. Fra første minut følte jeg mig både set og hørt. Det gjorde, at jeg var med hele vejen og ikke faldt ud undervejs.
De redskaber jeg fik med fra kurset, er meget håndgribelige og brugbare i min dagligdag. Det blev gennemprøvet, så jeg ved præcis hvad jeg skal gøre, næste gang jeg skal skrive eller planlægge en tale. Forståelsen af en tales opbygning og udførelse har aldrig været mere tydelig efter Birgittes undervisning. Jeg har fået en større forståelse for hvordan jeg griber en tale an, og hvorfor det er vigtigt “ikke bare at tage den fra hoften” hver gang… ”

- Hanne Malmberg. Team Lead, LEGO. ("Ledelseskommunikation i en krisetid")

“Kurset havde stor værdi for mig, fordi vi var en lille fokuseret arbejdsgruppe, og dermed var der meget opmærksomhed på den enkelte persons udvikling. Feedback var konstruktiv og brugbar, og blev givet i et åbent miljø, med plads og tid til at prøve tingene af. Jeg har fået redskaber med som jeg kan gå hjem og bruge i min hverdag, og det var et af mine mål med kurset.”

- Stefan Nybo Poulsen, Investeringsrådgiver. Nordea, Private Banking. (Åbent kursus i præsentation)

“Tusind tak for et fantastisk kursus. Jeg havde hørt fra flere kollegaer at det skulle være ret fantastisk, så mine forventninger var også høje, men du levede helt op til dem. Jeg er ekstremt imponeret over, hvor præcist du kan pege på hvad der virker og ikke virker, alle detaljerne, og hjælpe os til at omsætte det til virkelighed. Du får et stuuuurt 5 tal. (Etta Cameron fra Scenen er din)”.

- Johan Holkmann Jacobsen, Advanced Operation Consultant, NNIT (Virksomhedskursus i præsentation)

“Birgitte er som coach og sparringspartner god til hurtigt og præcist at identificere, hvad der skal arbejdes med ud fra ens behov, og gøre det, der skal arbejdes med, meget håndgribeligt og nemt at omsætte. Derudover er Birgitte god til at koble teori og overordnede betragtninger til dagligdags situationer, så det giver mening. Undertegnede har ved hjælp fra Birgitte på et halvt år fået forbedret et adfærdsområde markant.”

- Bo, projektleder. Novo Nordisk A/S. (1:1 træning)

“Fantastisk seminar af Birgitte. For mig en helt ny måde at kommunikere og levere et vigtigt budskab med gennemslagskraft. Metoden vil hjælpe ledere med at blive bedre til at fokusere på kernen i budskabet og samtidig sikre udelt opmærksomhed og forståelse fra medarbejdere (eller andre lyttere).”

- Søren Ringbo. Bestyrelsesperson, Lederne: ("Ledelseskommunikation i en krisetid")

“Anbefalelsesværdigt kursus uanset din erfaring med at give præsentationer/foredrag. Idet Birgitte med hendes faglig baggrund var god til spotte hver enkelt deltagers svagheder og styrker, og fokusere på at udvikle os et skridt ad gangen i løbet af kurset, alt efter vores individuelle niveau.” 

- Jens Sindberg, Salgsdirektør. Stockrate. (Åbent kursus i præsentation)

“Birgitte er yderst skarp til at gøre teori spændende og ikke mindst relevant for vores virksomhed.
Hun havde på forhånd sat sig godt ind i vores udfordringer og kom med konkrete redskaber, der efterfølgende har fungereret med stor succes.
Ét af de stærkeste redskaber var at lære at arbejde med vores narrativ med det formål at sætte sig ind i kundens sted og i samarbejde opnå målsætningen.
Derudover er Birgitte meget inspirerende og underholdende som taler.
Hele virksomheden takker for et super godt kursus!

- Nicolai Damgaard. Head of Clients. Searchmind. (Virksomhedskursus i kommunikation)

Det er et af de absolut bedste kurser jeg har taget. Yderst brugbart, masser af praktisk træning og supergode værktøjer. Jeg vil særlig fremhæve det fantastiske engagement, vi blev mødt med fra Birgittes side, samt hendes imponerende evne til at se vores individuelle styrker og svagheder og give os den feedback og undervisning, vi hver især skulle bruge for at blive bedre.

- Anne Jensen, Director Pharmacology. Maxygen Aps. (Åbent kursus i præsentation)

“Birgitte kan om nogen brage igennem med et budskab. I kraft af sit nærvær, sin viden og sin personlighed repræsenterer hun “den gode taler”. Hun inddrager sit publikum med spørgsmål, personlige refleksioner og undervejs definitioner af sit budskab. Man modtager “her-og-nu-værktøjer” til at fremstå mere autentisk og kan ikke blive andet end inspireret. Birgitte er ikke kun anbefalelsesværdig men en nødvendighed, hvis du ønsker at udvikle din gennemslagskraft.”

- Charlotte Vyuff,Designer & Customer Consultant. Santander Consumer Bank A/S. (Foredrag om personig gennemslagskraft)

“Med sit smittende humør, nærvær og yderst kompetente tilgang kan man ikke andet end at lade sig rive sig med… Birgitte er rigtig god til at skabe en tryg og rar atmosfære, hvor man tør ”stille sig op”. Super blanding af teori, praktiske øvelser, sparring, direkte og konkret feedback på præsentationer. Jeg har fået en masse redskaber til at arbejde videre på, og er top motiveret til at gå i gang med det samme.”

- Anne-Mette Holm, Marketing Manager. Forbo Flooring A/S (Åbent kursus i præsentation)

“Birgitte, får lige lyst til at sige, at dit kursus har gjort en verden til forskel for mig. Jeg har – gennem dit kursus – fået nogle værktøjer, som jeg bruger næsten dagligt! Jeg oplever, at føler jeg mig mere sikker i mine ”præsentationer” – uanset om det er for et lærerteam, hele personalegruppen, forældregruppen eller for et samlet byråd… Rigtig mange har bemærket den forskel, det har gjort – og flere, både medarbejdere, leder-kolleger og min chef har kommenteret forandringen. FEDT! STOR tak til dig!”

- Anne Højgaard Kristensen, Afdelingsleder. Skansegårdens Skole, Autismeafdelingen. (Åbent kursus i præsentation)

“På bare to timer fik Birgitte på engageret vis åbenbaret for vores 7 ledere, hvilket kropssprog der giver gennemslagskraft – og hvad de hver især skal arbejde på for at opnå dette. Det var et par særdeles lærerige – og underholdende – timer!”

- Mette Fjeldhagen, personalekonsulent. Danmarks Tekniske Universitet. (Foredrag om personlig gennemslagskraft)

“Jeg vil bare lige sende dig en meget kærlig tak for sidst og tusinde tak for et berigende og meget givtigt kursus, som jeg virkelig kan bruge til noget. You rock, girl!”

- Dorte Winter Bruhn, Chef- og Udviklingssekretær. Boligselskabet Sjælland.

“Birgitte er noget så sjældent som en blanding af superkompetent kommunikationsekspert, dybt inspirerende taler og performer, interessant kunstner, dygtig menneskekender og et meget fint menneske. Hendes præsentationskurser er intenst udviklende, og den praktiske “hands on”-tilgang sikrer omgående dyb integration samt masser af indspark til fremtidig læring. Jeg vil anbefale ALLE at deltage på kurser eller workshops hos Birgitte. Hun er verdensklasse!”

- Annemarie Toft, indehaver. Nineways. (Åbent kursus i præsentation)

“Kurset ” Personlig gennemslagskraft” var på alle måder en berigende oplevelse. At kunne sidde på kanten af stolen i 3 hele dage uden lyst til pauser og oven i købet ytre ønske om, at frokostpausen gerne må gøres kortere, så der bliver mere tid til undervisning er ikke noget jeg oplever tit på et kursus. Birgitte har som altid en levende, empatisk, informativ og yderst professionel tilgang til sine kursusdeltagere og besidder en kolossal viden om emnet. Man føler sig godt tilpas ved hendes forrygende formidlingsform og udfordres fagligt på en underholdende måde. Den teoretiske undervisning understøttes perfekt af en blanding mellem konkrete eksempler fra hverdagen og praktiske øvelser. På den sidste dag krydret med deltagelse af en utrolig dygtig og kompetent skuespiller, hvilket afstedkom en meget ”virkelighedsnær” og brugbar afprøvning af det tillærte. Birgitte giver både nuanceret og konstruktiv feedback på spørgsmål og øvelser, hvilket øjeblikkeligt afføder en motiverende følelse af lyst til at lære mere. Jeg gik fra kurset med en følelse af at have lært mere end forventet og med en stor lyst til at prøve en forstærket personlig gennemslagskraft af i min travle arbejdsdag. Det er ubetinget det mest lærerige og interessante kursus jeg til dato har deltaget på og kan på det varmeste anbefale kurset til andre.”

- Hans Egede Budtz, Instruktør og arbejdsmiljø repræsentant. Frederiksberg kommune.

“Rigtig godt. Har anbefalet det til andre. Hun kan sit stof og er god til at præsentere.”

- Deltager, Frie Funktionærer. Åbent foredrag.

“Birgitte er en overordentlig dygtig formidler af viden, og tager sit arbejde og ansvarsområder meget nært. BIrgittes virke er oftest foregået i meget hektiske og stressede situationer, under et meget stort pres. Hun leverer, til trods for dette, altid en professionel indsats af høj kvalitet, og er en meget værdsat kollega og støtte for alle der er involveret i sektionen. Særligt Birgittes gode humør og gå på mod ved nye opgaver virker positivt afspejlende på ikke blot hendes omgivelser, men også særdeles positivt på det konkrete resultat der kommer ud af hendes indsats.”

- Kaptajn J. Serup, Det Danske Forsvar.

“Det bedste foredrag, jeg nogensinde har været til”.

- Deltager, Salix. Åbent foredrag.

“Tak for et super godt foredrag d. 20 maj på Godset i Kolding i går. Meget udbytterigt for mig, som netop er på vej tilbage efter 3 måneders sygemelding på grund af stress. Jeg tror, jeg kunne have lyttet til dig resten af dagen”.

- Jette Andersen, Kantineleder. Kolding Kommune.