Kan man afsløre en løgner ved at iagttage og analysere kropssprog? Passer det, at næsten al kommunikation er nonverbalt? At det stort set er lige meget hvad vi siger, for ord udgør kun sølle syv procent af al kommunikation og resten er kropssprog? Og kan man bevidst undgå at lade sig påvirke af andre menneskers kropssprog? Læs med og bliv klogere på fem myter om nonverbal kommunikation.
Der findes mange røverhistorier om kropssprog. De fleste af myterne blev født længe inden, man opfandt de avancerede hjernescannere, som vi i dag har til rådighed. Alene i løbet af de seneste 10 år er vores viden omkring den nonverbale kommunikation eksploderet. I dag ved vi for eksempel, hvor i hjernen kropssprog bliver modtaget og hvordan, og vi ved også en del om, hvordan vores tanker og beslutninger bliver påvirket af kropssprog, udseende, stemmer, ansigtsudtryk, dufte og berøring.
Jeg bliver ofte spurgt om netop disse myter, når jeg holder foredrag, hvilket fortæller mig at de stadig lever i bedste velgående. Derfor er det på tide at dem manet i jorden.
MYTE 1: Du kan afsløre en løgn gennem analyse af kropssprog
Ville det ikke være fantastisk, hvis der eksisterede en metode, som med sikkerhed kunne afsløre, når et menneske lyver? Løgndetektion kalder folk det, og der findes utallige kurser i det. Desværre er det fup. Der findes ingen metoder, som med sikkerhed kan afsløre løgn.
I løgndetektion leder man efter tegn på stress eller ubehag i både ord og kropssprog. Stresstegn menes nemlig at kunne bruges som indikator for, om en person taler usandt. Problemet er bare, at ingen ved, hvorfor man udviser tegn på stress. Det kan være, at vedkommende lyver, men det kan lige så godt skyldes alt muligt andet: at vedkommende har haft en travl morgen eller tænker på noget, han skal nå senere samme dag. Og for at gøre det yderligere kompliceret, er det ikke engang sikkert, at personen selv kan forklare, hvorfor han er stresset eller føler sig ubehagelig til mode.
“Vi bliver påvirket af nonverbal kommunikation, uanset om vi vil det eller ej. Derfor er der heller ikke noget, der hedder at være objektiv. Alle mennesker er i sagens natur altid subjektive.”
Man kan også kaste lidt sund fornuft efter myten: Hvis det virkelig er muligt at afsløre en løgn, sådan som visse påstår, hvorfor er banker, retssale, paskontrollen og så videre ikke fyldt med folk, som behersker løgndetektion?
MYTE 2: 93 procent af al kommunikation sker via kropssproget
Måske har du også hørt eller læst, at kropssprog fylder 93 procent af al kommunikation, og at ord kun fylder 7 procent? Den teori er ikke blot uddateret og usand. Den var allerede usand da den opstod i 1967.
Historien bag teorien er, at professor i psykologi ved UCLA, Albert Mehrabian, i 1960’erne lavede et simpelt forsøg med 18 forsøgsdeltagere. (I dag ville det være for få deltagere til at få det godkendt som et reelt forsøg). I dette specifikke forsøg gik 55 procent af forsøgsdeltagernes opmærksomhed til det, de så (kropssprog), 38 procent til det, de hørte (stemme), og kun syv procent til ordenes betydning. Mehrabian fremlagde resultaterne fra forsøget i et psykologisk fagskrift. Artiklen blev grebet af populærpressen og smækket på forsiderne, som om det var gældende for al kommunikation, og lige siden er de tal blevet hængende som en pest i kommunikationsteorier og undervisning.
Sandheden er, at forholdet mellem verbal og nonverbal kommunikation ikke kan slås fast med præcise tal på den måde. Det varierer fra situation til situation og afhænger af, hvordan du har det i det givne øjeblik og med den person, du kommunikerer med.
MYTE 3: Du kan bevidst styre, om du vil lade dig påvirke af andres kropssprog
Det passer ganske enkelt ikke. Vi bliver påvirket af nonverbal kommunikation, uanset om vi vil det eller ej. Derfor er der heller ikke noget, der hedder at være objektiv. Alle mennesker er i sagens natur altid subjektive.
Lad mig give et eksempel: I et forsøg bad man en række af mænd iføre sig ens T-shirts. Derefter inddelte man mændene i to grupper. Gruppe 1 blev udsat for et skræmmende og stressende videospil, som fik dem til at svede på grund af stress. Gruppe 2 blev sat til at dyrke motion, så de svedte af det. Derefter bad man en række forsøgspersoner om at lugte til en T-shirt fra hver gruppe, mens man scannede deres hjerner. Den T-shirt, som havde stress-sved i sig, aktiverede forsøgspersonernes frygtcenter i hjernen. Stress-sveden gjorde dem ganske enkelt stressede. Det gjorde motionssveden ikke. Et forsøg som dette viser, hvor let vi påvirkes af andre mennesker. At vi kan påvirkes uden at vi opdager det. At vi ikke kan kontrollere om vi bliver påvirket eller ej.
MYTE 4: Du kan kontrollere dit kropssprog fuldt ud
Selv om man ikke kan være objektiv, så har man vel i det mindste kontrol nok over sit eget kropssprog til at skjule, hvordan man egentlig har det? Skjule sig, så ingen kan se, hvis man er nervøs ved en præsentation? Eller irriteret ved et møde? Eller tænder på en anden? (Særligt, hvis du ikke burde tænde på vedkommende).
Svaret er nej. Dit kropssprog er og bliver en sladrehank. Når vi prøver at skjule vores følelser, bliver kropssproget kunstigt. Prøv at tænke på overraskelse. Når vi er overraskede, hæver vi øjebrynene et sekund eller to, men hvis vi gerne vil fremstå som overraskede og i virkeligheden ikke er det, hæver vi typisk øjenbrynene for længe.
MYTE 5: Det er manipulerende og falskt at bruge sit kropssprog bevidst
Når jeg underviser i præsentationsteknik, er der indimellem nogle kursusdeltagere, som synes, det er svært at ændre på de vaner, de har med deres kropssprog. Måske har jeg bedt dem om at smile mere, have mere øjenkontakt eller være mere engagerede i deres kropssprog. Men de frygter, at det vil få dem til at fremstå falske eller manipulerende, hvis de bevidst ændrer på deres kropssprog. Og ja, som jeg var inde på i myte nummer fire, så kan det virke kunstigt, når man bevidst ændrer sit kropssprog. Men social kompetence består af mere end ægthed og troværdighed, omend begge dele er vigtige i kommunikation. God kommunikation består også af, at man gør sig umage for at fremstå mere venlig og åben, så hvis et smil eller en fremstrakt hånd virker påtaget, får du stadig point for den venlige hensigt. At være ægte og at gøre sig umage for at gøre et godt indtryk er grundstenene i et godt og personligt kropssprog.
Om Birgitte Dam Jensen
Birgitte Dam Jensen er uddannet skuespiller og har desuden taget en uddannelse i Retorik og Dramaturgi ved Københavns Universitet. Hun har egen virksomhed siden 2002 og har mangeårig erfaring som coach fra både forsvaret og DISPUK. Læs mer om Birgitte her.
