Modstandskraft.

Modstandskraft

Det er en evne, vi alle besidder, og som vi alle kan udvikle og styrke, så vi bedre kan håndtere pres, modgang og kriser – uden at miste os selv.

I denne artikel dykker jeg ned i tre begreber, som ofte blandes sammen, men som rummer vidt forskellige veje gennem modgang: robusthed, resiliens og hormese.

Forstår du dem rigtigt – forstår du dig selv bedre, når livet slår igen.

Robusthed

Ordet stammer fra det latinske robustus, der betyder egetræ. Og lad os starte med, hvad det ikke betyder: Robusthed handler ikke om at være upåvirkelig eller kunne udholde endeløse mængder pres.

Robusthed er et begreb, vi bruger om systemer, der under pres fortsat kan bevare og udføre deres kernefunktion.

For mennesker betyder det, at vi i pressede perioder er i stand til at opretholde en grundlæggende stabilitet – både fysisk, emotionelt og mentalt.

Kort fortalt betyder det: At vi kan bevare vores gode menneskelige egenskaber – når vi møder pres, modgang eller modstand.

På et fysiologisk niveau

… betyder det, at vi stadig kan sove, spise, finde ro, slappe af i musklerne, fordøje maden, forsvare os mod sygdom og regulere vores hormoner.

På et emotionelt niveau

… betyder det, at vi kan mærke og regulere vores følelser – uden at blive overvældet eller miste kontakten til os selv. Vi kan opleve både sorg og glæde uden at miste balancen.

På et mentalt niveau

… handler det om at kunne tænke klart, bevare overblikket, analysere situationen, finde handlemuligheder, fastholde håb og integritet – og ikke mindst bevare empatien og kontakten til andre.

Robusthed er altså evnen til at stå oprejst i stormen – og stadig kunne fungere.

Resiliens

Resiliens kommer af det latinske resilire: At springe tilbage.

Begrebet bruges til at beskrive et materiales evne til at vende tilbage til sin oprindelige form efter at være blevet bøjet, presset eller forstyrret.

Hos mennesker viser resiliens sig:

På et fysiologisk niveau

… når kroppen heler efter sygdom, skade eller ubalance.

På et emotionelt niveau

…når vi ryster en voldsom oplevelse af os og gradvist genfinder indre ro og tillid til verden og os selv igen.

På et mentalt niveau

…når vi reorienterer os efter en krise, skaber ny mening og vokser med det, vi har været igennem.

Resiliens er vores evne til at genvinde os selv – og finde tilbage til en ny form for stabilitet, der måske endda er stærkere end før.

Sagt enkelt (og lidt oversimplificeret) –  robusthed handler om ikke at falde, når vi er under pres. Resiliens handler om at rejse os op, når vi er faldet.

Begge dele vigtigt i et menneskes liv.

Hormese

Hormese er nok det mindst kendte af de tre begreber. Ordet stammer fra det græske hormesis – “at stimulere” eller “sætte i gang”. Det blev først beskrevet af farmakologen Hugo Schulz i slutningen af 1800-tallet. Han opdagede, at små doser af ellers skadelige stoffer – som fx arsen eller alkohol – kunne have en stimulerende effekt på organismer. En lille dosis stress kan altså styrke systemet.

Vi kender fænomenet fra kroppen:

Når vi træner, nedbrydes muskelfibre – og det er netop denne kontrollerede skade, der gør os stærkere, når de bygges op igen.

Når vi går, løber eller hopper, udsætter vi skelettet for mikroskopiske belastninger – som stimulerer knoglestyrke.

Når vi faster, bader i isvand eller går i sauna, udsætter vi kroppen for kontrolleret stress, der styrker dens selvregulerende systemer.

Det samme gælder mentalt og psykologisk.

Vi vokser af de kriser, vi møder – hvis vi får mulighed for at bearbejde dem, forstå dem og handle i dem. Det kan være ubehageligt, smertefuldt og krævende – men det er her, vi udvikler os. Gennem erfaring med at håndtere kriser og evne til at lære af vores erfaringer – skaber vi en kerne, en identitet omkring os selv at vi kan håndtere kriser. Også dem vi ikke kender endnu.

For biologiske systemer gælder det samme som for mennesker: Der skal være nok pres til at stimulere styrke (og det skal være krævende)  men ikke så meget, at det overvælder følelser og nervesystem – og knuser selvtillid

Og hvor den præcise mængde pres er afgørende i biologi, afhænger menneskets modstandskraft og af vores evne til at anvende vores menneskelige egenskaber under pres: At vi kan forstå presset vi er under, at vi oplever at kunne handle på det pres vi oplever, og at vi oplever at det giver mening at handle (at det rent faktisk kan gøre noget værdifuldt for os eller andre)

Hvis vi har støtte, overblik og en følelse af formål – så kan vi vokse af det, der før truede med at knække os.

Modstandskraft er ikke én ting. Det er et felt – et samspil mellem kroppens biologi, følelsernes bevægelighed og tankens styrke. Når vi forstår forskellene mellem robusthed, resiliens og hormese, får vi ikke bare sprog for, hvad vi gennemlever – vi får også redskaber til at styrke os selv og hinanden.