Vi har brug for det gode og modstandsdygtige lederskab, som kan stå imod de forandringer, chok og uforudsete hændelser tiden er fyldt af.
Og det er netop i sådan et miljø at vores personlige modstandskraft og lederskab skal stå sin prøve.
Det du skal kunne, er ikke noget nyt. Det har altid været en del af ledelse – men det er blevet mere fremtrædende og væsentligt end før.
Uundværligt, faktisk.
Men også sværere, for den modstandskraft du skal kunne mønstre nu, skal kunne fungere under et større, længerevarende og mere komplekst pres
Modstandskraft i ledelse har mange facetter. Her kommer de væsentligste:
Hav is i maven, mens du forholder til de udfordringer og dilemmaer, du ikke helt kender konsekvensen af endnu. Opsug information – uden at lade dig overstimulere og reagere på noget, du endnu ikke har haft mulighed for at gennemskue. Vær tålmodig, du skal turde vente, også selv om impulsen er der til være hurtig og handlende.
Selvbeherskelse under pres – en væsentlig evne.
Du skal kunne lytte til et bredt udsnit af udfordringer. Lad dig udfordre og vær nysgerrig. I en kompleks og uforudsigelig verden kan én leder ikke have alle svarene, så hav ydmyghed og bevidsthed om egne begrænsninger.
Vær åben overfor forandringer. Lad være med at benægte deres eksistens. Se udfordringerne i øjnene. Men vær også åben og nysgerrig på, hvilke muligheder de fører med sig. Vær parat til at lære nyt – også på et mere fundamentalt niveau, der udfordrer dine personlige antagelser.
Vær villig til at afvikle dit gamle syn på verden og tilpasse dig en ny virkelighed.
Du skal have modet og viljen til at træffe beslutninger på et ofte ufuldstændigt beslutningsgrundlag.
Du skal kunne kommunikere, så du ruster andre til at holde sammen og håndtere presset og uforudsigeligheden.
Du skal bringe modstandskraften frem i din organisation. Det gør du ved at kommunikere i stærke, klare narrativer, som løfter og giver fælles retning, formål og mening.
Udefra står kriserne og dilemmaerne i kø. De skal håndteres med omtanke.
Men udefrakommende kriser flytter ofte ind i organisationen og bliver til intern uro, usikkerhed og konflikter. De skal håndteres med samme omtanke – og med empati.
Du skal kende dig selv, dine styrker og dine svagheder. Du skal kende din personlige robusthed: Hvordan holder du dig stærk og stabil? Du skal kunne rumme ubehag. Kende dine begrænsninger. Du skal kende dine værdier: Hvad er vigtigt i dit syn på verden? Hvad er kernen í din personlige integritet?
Og hold fast. Også når det er svært.