Som taler er du nødt til at lægge dig i selen for at fange dine modtageres opmærksomhed – og gøre det som det første, inden du begynder på alt det kloge, du gerne vil sige.
Derfor skal du lave en fængende åbning.
Hvordan du vælger at gøre det, afhænger af den ramme og stemning, du ønsker at skabe.
En åbning skal nemlig gøre mere end blot at fange opmærksomheden. Den skal også påvirke – eller farve – hvordan dine modtagere umiddelbart forstår og relaterer sig til emnet, situationen, budskabet og dig som taler. Skabe interesse og engagement fra starten af.
I denne artikel får du intet mindre end 14 konkrete forslag til, hvordan du kan levere en fængende åbning på din næste præsentation.
Stil dig selv disse spørgsmål for at finde den rette åbning:
Et citat:
“Goethe er berømt for at have sagt: Jeg tror ikke på objektivitet. Jeg tror på en disciplineret hengivelse til det subjektive.”
En historie:
I 1863, midt i en blodig borgerkrig, satte Nordstaternes præsident, Abraham Lincoln, sig for at samle en splittet nation. Ved byen Gettysburg – hvor et af de mest brutale slag netop havde fundet sted – talte han til de efterladte. På en vindblæst bakketop, midt på slagmarken, leverede han det, der i dag kaldes The Gettysburg Address.
Talen er siden blevet den mest berømte og citerede i amerikansk historie og har haft betydning for amerikansk selvforståelse og indenrigspolitik i mere end 150 år.
Men det virkelig bemærkelsesværdige er, at talen kun bestod af 10 sætninger. 272 ord. Den tog Lincoln under tre minutter at levere.
Hvad kan vi lære af det?
Noget positivt:
“Sikken et fantastisk halvt år, vi har haft sammen – og sikke resultater! Og det er kun begyndelsen…”
Noget hårdt:
“Jeres liv vil fundamentalt forandre sig på næsten alle områder, når AI tager sit næste udviklingsspring – hvilket forskere forventer sker inden udgangen af 2027.”
En gåde eller et spørgsmål:
“Hvordan kan det være, at vi stadig ikke forstår de vigtigste årsager til overvægt?”
Selve budskabet:
“Mental robusthed handler i sin essens om at kunne gøre det rigtige, når det rigtige er svært at gøre. Så enkelt kan det siges.”
En anekdote:
”‘Lagde De mærke til noget usædvanligt i går aftes?’ spurgte Sherlock Holmes. ‘Nej,’ svarede Watson. ‘Ikke engang hunden gøede.’ Holmes stirrede intenst: ‘Netop. Hvorfor gøede hunden ikke?’”
Et interaktivt spørgsmål:
”Hvem har siddet i præsentation som kedet jer og har stemplet mentalt ud og tænkt over andre ting, som f.eks. indkøbslister – ræk en hånd i vejret” (alle rækker hånden op)
”Hvem har siddet til en præsentation som har kedet jer, og er blevet ret irriterede over at spilde jeres tid – ræk en hånd i vejret” (alle rækker hånden op)
”Hvem har – på et eller andet tidspunkt – leveret en præsentation, som har kedet jeres publikum, og hvor I har kunnet registrere, at nogle stemplede ud og andre blev irriterede – ræk hånden i vejret.” (hvor mange er ærlige nok til at række hånden i vejret… ???)
En undren:
“Siden jeg var barn, har jeg undret mig over, hvorfor nogle mennesker, når de møder pres og modstand, handler med ro og styrke – og andre går i panik eller giver op.”
Stilhed:
Stå roligt. Se ud over publikum. Vær stille. Søg øjenkontakt. Vent til rummet falder til ro og alle kigger på dig. Og så begynd…
En vision – som skaber spænding/frygtsomhed:
“Forestil dig en fremtid, hvor din mobil, din computer og kameraer i gadebilledet aflæser dine tanker via dit kropssprog – også det, du ikke selv er bevidst om. Hvilken magt vil det give dem, der står bag teknologien?”
En vision – som skaber optimisme:
“Forestil dig en tablet, der beskytter dine hudceller mod solens skadelige stråler. Det arbejder en gruppe danske læger og forskere på netop nu – med håbet om at reducere de ca. 38.000 tilfælde af hudkræft, vi ser hvert år.”
En personlig fortælling:
“Da jeg var 8 år, så jeg filmen ‘Det Tårnhøje Helvede’. En katastrofefilm med brande, panik og heltemod. Den satte gang i to ting: en livslang kærlighed til katastrofefilm – og en dyb interesse for menneskelig styrke og handlekraft i pressede situationer. Den interesse har aldrig sluppet mig.”
En historisk reference:
“Den 9. november 1989 faldt Berlinmuren. Der var jubel og håb – nu ville friheden sejre. Og i 1991 brød Sovjetunionen sammen. Demokratiet havde vundet. Troede vi…”
Noget sjovt:
“Min chef sagde, at jeg skulle holde denne præsentation. Det ville være godt for mig, sagde hun – at jeg, som introvert ingeniørtype, lærte at tale i større forsamlinger. ‘People skills’, kaldte hun det vist.”(skal leveres tørt)
Der findes masser af måder at starte en præsentation på. Det vigtigste er ikke hvordan du gør det – men at du gør det med omtanke. Vælg en åbning, der passer til dig og det, du gerne vil have, folk husker, når du går ud af rummet.
En god start sætter ikke bare tonen. Den åbner døren.